60 års-jubilarer samlet til træf

0
21 60 års-jubilarer fra Himmerlands Ungdomsskole i Haubro samlet til gensyn på Bramslevgaard. Privatfoto
BRAMSLEV/HAUBRO: De var ikke så forkælede, dengang i 1957.

På den tid var der ingen, der mukkede over at skulle cykle fra Himmerlands Ungdomsskole i Haubro til Bramslev for at give gymnastikopvisning på en sankthansaften.

Forleden var 21 af HU-gymnastikpigerne fra dengang samlet igen – netop på Bramslevgaard, hvor de for 60 år siden gav gymnastikopvisning.

21 60 års-jubilarer var, hvad det var muligt at støve op i denne omgang – men gensynet var i øvrigt så vellykket, at det allerede nu er besluttet at gentage succes’en 19. juli 2018.

Til den tid håber de gamle efterskoleveninder fra Haubro, at endnu flere har mulighed for – og lyst til – at deltage.

Alle de fremmødte i år var enige om, at den sommer i 1957 har haft stor betydning for deres videre tilværelse, og der blev i dagens løb udvekslet mange glade minder fra for 60 år siden. Samtidig med at der bl. a. også blev drukket kaffe, kigget nærmere på Bramslevgaard og taget fællesfoto.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close